1. Semester

Hej og velkommen til 1. semester, hvor jeg vil fremvise semestrets projekter samt mine refleksioner, jeg har haft undervejs.



Stop motion film (Workshop)

Vi blev inddelt i grupper, hvor jeg sammen med 4 andre studerende fra holdet lave en stop motion film. Filmen skulle være min 30 sekunder lang og dens storyboard skulle være bygget på baggrund af 2 ord. Vi fik tildelt ordenen “hader bier” og “elsker at rejse”. Herunder ses vores proces og storyboard, som vi arbejde udefra.

Refleksioner fra opgaven: Det har været en utrolig inspirerende oplevelse at arbejde med stop motion-film. Jeg har altid haft en stor fascination af denne genre, så det var en fornøjelse endelig at få mulighed for selv at skabe en film fra bunden. Samtidig var opgaven både udfordrende og en smule grænseoverskridende – især fordi vi skulle præsentere resultatet for hele holdet og samarbejde med fire nye mennesker, som jeg ikke havde arbejdet med før. Alligevel endte processen med at blive både lærerig og motiverende, og jeg synes, at vores færdige film blev rigtig vellykket. Det føltes som en inspirerende og energifyldt måde at starte uddannelsen på.


Prototype (Workshop)

I denne prototypeopgave skulle vi i grupper udvikle en prototype til en app, der henvender sig til ældre brugere på 50 år og derover, med fokus på dating og sociale forbindelser. Under arbejdet lagde vi vægt på både UI- og UX-design for at sikre, at appen blev tilpasset målgruppens. Vi brainstormede forskellige idéer til, hvordan appens struktur og funktioner kunne opbygges, med særligt fokus på et brugervenligt layout, der er intuitivt og let tilgængeligt. Processen startede med udarbejdelsen af en low-Fidelity prototype i form af skitser, som visualiserede appens opbygning fra start til slut. Derefter anvendte vi Figma til at udvikle en klikbar high-Fidelity prototype, der demonstrerede det endelige UX-design og gav et realistisk indtryk af brugeroplevelsen. Det var en spændende og lærerig oplevelse at arbejde med Figma og få en bedre forståelse for, hvordan low- og high-Fidelity prototyper udformes i praksis. Processen gav et godt indblik i, hvordan designvalg kan påvirker brugeroplevelsen.

Refleksioner fra opgaven: I gruppen opstod der enkelte uenigheder omkring målgruppens teknologiske kompetencer, og hvordan dette skulle afspejles i appens design. Personligt oplevede jeg nogle udfordringer under forløbet, da jeg på dagen begyndte at få feber. Det påvirkede min koncentration og samarbejdsevne, hvilket gjorde det vanskeligt at bevare overblikket under opgaven. Det var en frustrerende oplevelse, men den gav mig samtidig en forståelse for, hvor vigtigt det er med god kommunikation og samarbejde i et projektforløb.


TOV (Workshop)

I denne gruppeopgave arbejdede vi tre studerende sammen om at udvikle en Tone of Voice for et par Heavy Metal Hello Kitty sko. Det var en spændende og udfordrende proces at kombinere to umiddelbart modsatrettede universer. Vi har den søde, uskyldige og farverige Hello Kitty genre på den ene side og på den anden, det rå heavy metal udtryk. Opgaven gik ud på at vi skulle skabe en Tone of Voice til en ny Hello Kitty-kollektion, der specifikt henvendte sig til heavy metal-fans

Refleksion over opgaven: Selvom opgaven var både inspirerende og lærerig, og gav mulighed for at opnå en dybere forståelse af, hvordan Tone of Voice fungerer i praksis, oplevede jeg, at tidsrammen var for begrænset. Det betød, at jeg ikke fik det fulde udbytte af opgaven, som jeg havde håbet på. Ud fra min egen vurdering synes jeg ikke, at vi helt formåede at ramme målgruppens Tone of Voice så præcist, som jeg ønskede. Jeg vurdere at vi havde for stor vægt på ironi og humor, hvilket gjorde, at vores udtryk ikke helt stemte overens med målgruppens udtryk af passion, autencitet og frihed.


P1

P1 Opgave: Vores første større gruppeopgave, kaldet P1, omhandlede processen bag et re-design. I en gruppe på fire studerende, inklusive mig selv, skulle vi udvælge en eksisterende hjemmeside, som vi – på baggrund af vores faglige viden – vurderede havde behov for et re-design. Vi valgte hjemmesiden Café KreaHjørnet, en lille café beliggende i Haderslev, der tilbyder et kreativt fællesskab, hvor man kan male keramik, lege med perler samt nyde forskellige former for mad og drikke. Gennem vores dataindsamling og analyse af Café KreaHjørnets nuværende hjemmeside blev vi opmærksomme på en række brugervenligheds- og designmæssige udfordringer, som dannede grundlaget for vores videre arbejde med re-designet.

Refleksioner fra opgaven: Jeg var meget spændt på at komme i gang med denne opgave, men syntes samtidig, at opgavens omfang virkede ret så omfattende. I gruppen var vi hurtigt enige om, hvordan vi skulle gribe opgaven an. Men starten blev en smule udfordrende, da jeg desværre lå syg med Covid i den første uge. Det gjorde, at jeg følte et stort pres for at yde ekstra, når jeg kom tilbage, for at oprette balance for min manglende deltagelse. Da jeg vendte tilbage, var jeg fuld af energi og motivation for, at vi skulle nå så langt som muligt og holde os inden for deadline. Vi fordelte opgaverne i gruppen, så vi hver især kunne gennemføre brugertests og dermed indsamle tilstrækkeligt med data til idéudviklingen af re-designet. Den største udfordring i opgaven viste sig at være arbejdet i InDesign. Da kun ét gruppemedlem kunne arbejde i programmet og derfor stod for at samle rapporten, betød det, at jeg selv ikke fik mulighed for at lære programmet at kende i praksis. Det skabte en del frustration og stress, da jeg gerne ville have haft en større rolle i udarbejdelsen af det visuelle materiale. Til gengæld blev den endelige rapport meget flot og visuelt gennemført – takket være min gruppemakkers arbejde i InDesign. Jeg føler dog, at det er en skam, at jeg ikke selv fik større indflydelse på den del af processen. Derfor ser jeg frem til at arbejde med programmet på egen hånd i fremtidige rapportopgaver, så jeg kan styrke mine kompetencer på området. Gennem hele processen med re-designet har jeg kæmpet med følelsen af manglende deltagelse fra min side af. Arbejdet i InDesign fyldte en relativt stor del af projektet, og det var ærgerligt, at jeg ikke kunne bidrage mere aktivt til den del. Derudover havde jeg en studiemakker, som var meget presset over ansvaret for opsætningen i InDesign, og det var frustrerende for mig ikke at kunne hjælpe eller aflaste hende.


Moving art (Workshop)

Moving art opgaven: Omhandlede at man individuelt skulle finde frem til maleri, som man vil forvandle til “moving art” igennem Adobe Photoshop og After Effect.

Mit maleri: Da jeg blev introduceret til opgaven, vidste jeg med det samme, at jeg ville bruge maleriet “Ophelia” af John Everett Millais, malet i perioden fra 1851-1852.

John Everett Millais (1829-1896): Var en engelsk illustrator og kunstmaler, som var med til at stifte “The Pre-Raphaelite Brotherhood” i 1848. Denne gruppe bestod af kunstnere og poeter, der ønskede at forny kunstens udtryk. Bevægelsen opstod som et opgør med den dominerende akademiske tradition og havde som mål at genindføre en kunstform præget af vibrante farver, minutiøse detaljer samt motiver inspireret af Bibelen, litteraturen og historiske fortællinger.

Denne nye kunstretning stod i skarp kontrast til nyklassicismen, som prægede 1850’ernes kunst. Hvor nyklassicismen hentede sin inspiration fra romerske og græske idealer med stort fokus på heroisme, perfekte proportioner, pligt og dydighed, modsætning til de prærafaelitiske kunstnere der fokuserede på ærlighed, naturtrohed og følelsesmæssig dybde.

Hvorfor Ophelia: Ophelia er en fiktiv karakter fra William Shakespeares dramafortælling Hamlet, som forgår i Danmark. Den tragiske historie om Ophelias død er en meget omdiskuteret emne. Fortællingen går på at Ophelia i et uheld styrtede ned i bækken, hvorefter hendes kjole blev for tung som medførte at Ophelia druknede. Men der er dog mange spekulationer om, Ophelia begik selvom på baggrund af hendes ulykkelig situation, hvor Hamlet ingen kontakt ønskede til hende, hendes far Polinious blev dræbt af hamlet og hun mistede magten over Patriarkialske hof. Dette gør at maleriet af Ophelia, er omringet af mystik og spekulation. Maleriet har altid tiltalt mig, og jeg har brugt billedet før til inspiration til kreative projekter før. Jeg ser maleriet som en stor kontrast mellem naturen skønhed og den døende Ophelia i vandet. Billedet er tidsløst og hendes halvdrukkende krop, lever for evigt videre i rammen imens resten af verden fortsætter videre i fremtiden.

Maleriet som moving art: Med tanke for Ophelias tidsløse udtryk, ville jeg lege med tiden, omkring hende som symbolet for fremtidens proces, hvor hendes halvdruknet krop forbliver imens alt omkring hende ændres. Min udfordring i denne opgave var, at være kreativ men samtidig ville jeg ikke være respektløs overfor maleriet og dets fortælling. Nu hvor jeg sidder og skrive dette, så kan jeg blive i tvivl om kreativiteten tog over for respekten.

Processen: Som start på projektet, importerede jeg maleriet ind i Adobe Photoshop, hvor jeg brugte Lasso værktøjet, for at afskære Ophelia fra baggrunden. Denne metode brugte jeg udover på græsse i forgrunden af billedet og busken i baggrunden. Dette gør jeg for at sortere de elementer fra billedet som jeg vil animere i After Effect. Animation: I After Effect lavede jeg en række kompositioner, hvori hver animation jeg ville lave kunne placeres i. Til buskene og græsset lavet jeg en Bend It animation på hver deres komposition.

  1. Til buskene og græsset lavet jeg en Bend It animation på hver deres kompositation.
  2. Ophelia animeret jeg hende med værktøjet Position, hvor jeg for hver markering i tidslinjen flyttede en hende en smule, for at skabe en bevægelig og flydende animation.
  3. Frøerne og rumskibet hentede jeg ned fra internettet, hvor jeg skar dem ud fra deres daværende baggrund og lagde dem enkeltvis ind i deres egen komposition. Hvorefter jeg animerede dem begge med position, for at animationen fik det lignende udtryk som jeg ønskede.

Refleksion fra opgaven: Dette har været en virkelig inspirerende opgave at arbejde med. Selve processen havde sine frustrerende øjeblikke, især i Adobe Photoshop, som jeg stadig er forholdsvis ny i. Jeg er overordnet set tilfreds med det endelige resultat, men hvis jeg skulle løse den samme opgave igen, ville jeg gribe den anderledes an. Mit billede ville få et helt nyt udtryk med fokus på andre animationer, baseret på den erfaring og læring, jeg har opnået undervejs. Opgaven har været særligt lærerig, ikke mindst fordi den foregik som en workshop, hvor der var fuldt fokus på netop denne opgave. Det gav mulighed for virkelig at fordybe sig i detaljerne og nørde med udtrykket. Jeg kan dog godt diskutere med mig selv, om jeg i løbet af workshoppen kom for langt væk fra det oprindelige visuelle udtryk i billedet, rent respektmæssigt. Derudover blev nogle af mine animationer lidt kluntede især scenen, hvor frøen bliver opslugt af aliens.


P2

I vores anden Projekt opgave, skal vi for første gang samarbejde med en klient, som efterspørger hjælp til nogle specifikke problemstillinger. I forbindelse med projektet, fik vi mulighed for at danne gruppe selv. Personligt for mig, var det vigtigt at danne gruppe med 4 andre studerende, som jeg ikke har arbejdet sammen med før. I gruppen blev vi 5 piger i alt, og var meget begejstret for at arbejde sammen med dem. Især da 2 af pigener, da jeg ikke havde meget relation til dem i starten af projektet.

Mandag d. 10/11 kickstart: Vi startede dagen ud med introduktionen af projektets klient og problemstilling. Vi blev i den forbindelse kendt med klient, som var Emil, som var medstifter af Word-festival Odense. I forbindelse med problemstillingen fik vi hver gruppe en særligt fokuspunkt, vi skulle udarbejde vores prototype udefra, hvor i vores gruppe fik opgaven at skulle forbedre festivalens salg af bøger med fokus på at styrke brugeroplevelsen samt skabe mere systematik til de frivillige, der stod bag salget.

Tirsdag og Onsdag d. 11/11-12/11: Vi i gruppen anvendte en divergent thinking i vores brainstorming. Hvor vi herefter har udvalgt vores bedste ideer (convergent thinking). Hvor vi herefter har udvalgt vores bedste ideer. De 3 ideer skulle blive præsenteret onsdag igennem en pitch for vores vejleder. Feedbacken fra vores vejlede skulle hjælpe os præcisere vores ide til videreudvikling af prototypen.

PÅ bagrund af den feedback vi fik fra vores vejleder, så blev vi opmærksomme på at vi skulle få indsamlet yderligere mere data så vi igennem den data kunne finde ud af om vi skulle designe en digital eller fysisk løsning for Word festival.

Samme dag vurderede vi at vi skulle ud og udføre en en række semistukturet interviews med folk på gaden. Vi tog denne beslutning da vi havde udfordringer med identificere de tidligere besøgende hos Word festival. Så få at indhente data som indeholdte validitet, så splittede vi i 2 grupper med en moderator og observatør i hver. Hver gruppe tog ud i Odense omkring biblioteket ved banegården og rosengårdcenteret. Vi antog at midt formiddag, ville der være flere fra 55+ gruppen ude og handle, og med vores placering i nærheden af bogbutikker kunne vi muligvis indsamle data vi kunne bruge. Vi fik svar fra 5 forskellige borger, der blandt andet havde hørt og kendskab til festivalen samt alle vores informanter var store litteratur elskere og deres svar blev grundlaget for videreudvikling af vores prototype.

Torsdag d. 13/11: Vi fik specificeret vores prototype på baggrund af dataene fra Onsdag. Alle informanter ønskede at købe en bog fysisk på festivalen fremfor at købe dem online. Derfor brainstormede vi yderligere og kom frem med Bogkortet.

Fredag til tirsdag d. 14/11-18/11: Videreudviklede vi vores prototype. Samt vi fik udeligeret opgaverne så vi kunne nå deadline.

Fredag d. 20/11: Vi nåede deadline og fik tid til at overvejer, hvordan vi ville præsentere vores stand for vores klient Emil. Vi hver især tog ting med som lyskæder, dug, kage og bøger, for at tiltrække og skabe noget blikfang for vores stand. Samt fik vi uddelegere de forskellige ting vi hver især mundtligt skulle præsentere for klienten. Selve præsentationen gik rigtig godt og vi modtog rigtig god feedback fra klienten Emil. + var det mega fedt at se de andre holds prototype, hvilke var virkelig inspirerende at se, hvor forskelligt grupperne har udarbejdet deres prototype.

Refleksioner fra P2: Dette projekt har været enormt fedt, det har været ekstra sjovt da man havde en rigtig klient, som har været med til at udforme vores prototype. Jeg fik rollen som gruppeleder, hvilke var enormt grænseoverskridende. Internt i gruppen havde vi udfordringer da en fra gruppen havde fysiske udfordringer som gjorde at deres deltagelse var besparet, men har alle største respekt for vedkommende, da hun bare har kæmpet for at være med for at spille en vigtig rolle i projektet. Projektet har også gjort mig opmærksom på at der er nogle fra holdet jeg ikke kan samarbejde med i fremtidige projekter, og skal lære at være bedre til at sige fra overfor folk hvis de tromler over mig. Udover de interne elementer i projektets udvikling så var der desværre en række eksterne faktorer, der gjorde arbejdet presset. Vi har igennem de 2 uger været meget afhængige af Fablab som kan kopiere større formater til os, men de var desværre ude af huset den sidste uge inden deadline, hvilke skabte stort pres for at vi kunne nå at printe prototypen ud. Udover disse ting var der en række forvirring over en lidt vag projektbeskrivelse og en del modsigelse mellem vejleder og klienten. Men i sidste ende har det været fedt at opleve at vi kunne nå at aflevere det hele med stolt følelse på trods af udfordringer. Har godt nok sjældent været så træt når jeg kom hjem fra skolen.

Udover så syntes jeg at jeg selv har gjort mit ypperste for at være en god gruppeleder, har så meget jeg skal lære endnu, men ser frem til flere udfordringer som jeg kan vokse af.


Refleksions opgave P3 i studiegruppe

D. 8/12 mødtes vi i vores studiegruppe. Jeg har været så heldig at komme i gruppe med 3 studerende, som jeg næsten ingen erfaring har haft med i tidligere projekter, hvilke var fedt at samarbejde med nye studerende fra klassen. Første møde fandt sted online, da en af studiegruppe medlemmerne var dårlig og ikke havde energi til at mødes fysisk og den fjerde medlem ikke var online. Min første indtryk selvom at det forgik over Discord var, at mine medstuderende var ligeså presset som mig over eksamens omfang. En af de studerende var gode til at oplyse mig om nogle informationer jeg endnu ikke havde fået ift. at man kunne vælge at efter-brugerteste efter afleveringen da man som led i eksamens skal have fokus på forbedringer på bagrund af ens indsamlede data. Det gav mig et overblik men også en masse nye spørgsmål som jeg kunne bringe videre til vores vejleder. Vi snakkede i en god time og kunne mærke at det trækker energi ud af mig, når det forgår online, jeg håber at næste gang vi mødes kan det ske fysisk. Udover efter-brugertesten så blev jeg også klar over at jeg havde glemt at kode “mobil first”, hvilke skabte noget panik i mig, da mine medstuderende ikke vidste hellere om det var dumpe grundlag eller om jeg kunne nå at rede den fejl.

D. 12/12 mødtes vi i gruppen online igen. Jeg var blevet færdig med kodningen af min hjemmeside og havde et stort behov for at vise den frem og se de andres præsentations portfolio, så jeg også kunne få afstemt mit eget arbejde ift. de andres. Har jeg kodet godt nok eller er min hjemmeside for “plain”?. Vi har desværre haft nogle udfordringer i vores P3 gruppe, da 2 fra vores 4-mands gruppe har været så presset at de har haft svært ved at overskue deltagelse i møderne. Har prøvet igennem vores kontakt på discord at hjælpe og støtte hinanden men stressen for nogle af medlemmerne havde være for meget til at de kunne overskue hjælpen, hvilke blev respekteret.

D. 15/12 mødtes vi 2 fra gruppe på skolen. Vi havde i mellemtiden mistet en af vores medstuderene, som desværre af personlig årssager udmeldte sig fra gruppen. Den anden medstuderende havde stadig manglende overskud til fælles refleksion. Men vi 2 fra gruppen havde stort behov for at mødes fysisk og se hinanden hjemmesider, samt havde vi planer om at få opsat filezilla og FTP sammen, så vi kunne spare med hinanden. Denne dag var ret kaotisk med modsigende informationer fra forskellige lære, som gjorde at timerne på skolen gik med at få hjælp fra vores vejleder og reflektere over vores individuelle arbejde. Det var igen bare så dejligt at sparre med min medstuderende og få udtrykt mine frustrationer på bagrund af opgaven omfang. Indrømmer gerne at jeg har været god til at beklager mig igennem de sidste 3 uger, men gruppedynamikken tillod dette, hvilke har været enormt hjælpende.