Studietur til Hamborg på multimediedesign-uddannelsen

Introduktion af Hamborg studietur.Fra den 22. til 24. oktober 2025 var vi fra MMD på studietur til Hamborg for at samle inspiration til kommende multimedieprojekter.

I løbet af tre intense dage kom vi helt tæt på Hamborg, som nemt kan beskrives som en by fuld af kontraster.

Vi bevægede os gennem Hamborgs indre by, hvor rå vægge dækket af graffiti og slidte facader fortalte historier om liv på kanten. Her, blandt blinkende neonlys og slidte natklubber, hvor unge mennesker sad og tiggede for småpenge.

Kort derfra bevægede vi os ned på havneområdet, som stod i skrigende kontrast til byens indre. Havneområdet havde imponerende glasbygninger, moderne arkitektur og velpolerede kontorkomplekser, der spejlede sig i vandet og de omvandrende turister. Som nævnt tidligere så er Hamborg en stor kontrast mellem indre bys råhed, fortidens industri og nutidens innovation.


Typografi opgave

Under turen, fik vi til opgave at observere typografier fra skilte omkring i Hamborg. Derefter skulle vi udvælge 3 typografier, som man vurdere kunne forbedre i forhold til skiltes formidling

1 Skilt (TG-Stellplätze) Det daværende skilts typografi, havde et meget kedeligt udtryk. Typografiens grundlæggende udfordring var at den faldt i baggrunden og hermed blev tilbuddet om at parkere i en nærliggende kælder muligvis ikke opfanget. For at gøre typografien mere indbydende og iagttagende, så vurdere jeg at en sort farve på skriften skabte mere blikfang for mulige kunder samt, valgte jeg en typografi Alexandria, da jeg vurdere at denne typografi kan relatere sig med bilmærker.

2 skilt (FISCHBRÖTCHEN) Typografien på det oprindelige skilt havde et tungt udtryk, som var vanskeligt at forbinde med fisk. Derfor vurderede jeg, at tekstens farve burde ændres til en blålig nuance for tydeligere at signalere, at stedet serverer fisk. Den blå farve bidrog samtidig til et mere roligt og neutralt helhedsindtryk. Derudover øgede jeg afstanden mellem bogstaverne en smule, så skiltet fremstod lettere og mere luftigt i stedet for kompakt og sammenklemt.

3 skilt (PHONESTAR) Jeg vurderede, at skiltets overskrift passede godt til butikkens udvalg af elektronikprodukter. Typografien under overskriften, hvor tilbuddet stod, harmonerede dog ikke med skiltets visuelle udtryk. Derfor valgte jeg at ændre typografien, så den bedre matchede overskriftens stil og skabte en mere sammenhængende helhed.


Stemningen i Hamborg

Kaffemuseet i Burg

Under vores studietur til Hamborg besøgte jeg/en anden studerende Kaffeemuseum Burg, som er et lille, lokalt museum dedikeret til kaffens historie. Museet tilbyder en dybdegående fortælling om kaffebønnens rejse fra dens oprindelse og til dens rolle i nutidens masseproduktion. Ved hjælp af podcasts kunne man undervejs lytte til korte fortællinger, som guidede én gennem udstillingen. Motivationen for at besøge museet udsprang af en nysgerrighed efter at få en dybere forståelse for kaffe som kulturelt og historisk element. Samtidig var jeg interesseret i at se, hvordan et museum kunne bygges op omkring et så specifikt og lille emne. Jeg gik ind til oplevelsen med en forventning om at blive klogere, men også med en vis skepsis over, om temaet kunne bære en hel udstilling. Jeg håbede desuden på en sansemættet oplevelse med duften af friskbrygget kaffe, spændende visuelle elementer og en inspirerende gennemgang af kaffens historie. Da vi ankom, var det dog vanskeligt at finde selve museumsindgangen. Man trådte først ind i en café, hvor der ingen tydelig skiltning var, og vi gik forvirrede rundt, før vi endelig fik kontakt til en medarbejder. Efter noget ventetid blev vi fulgt ned i en kælder, hvor museumsudstillingen befandt sig bag en stor dør. Det første indtryk var ikke videre indbydende da rummet var mørkt, støvet og der var manglede belysning, hvilket skabte en tung og lidt dyster atmosfære. Selve rundvisningen bestod af ca. 23 QR-koder, som hver åbnede en kort podcast på 2-3 minutter. Hver podcast fortalte en lille del af kaffens historie, men det krævede, at man hele tiden scannede nye koder for at komme videre. Det gjorde oplevelsen en smule underlig og vanskelig at følge. Samtidig var det svært at fastholde koncentrationen fra lydfortællingen, da de mange visuelle elementer omkring én trak opmærksomheden væk. Selvom budskabet om kaffe stod tydeligt, manglede der en sammenhængende rød tråd, som kunne fastholde interessen gennem hele besøget. En væsentlig mangel ved oplevelsen var fraværet af sanseindtryk. Jeg havde forventet en stærk duft af kaffe og muligheden for at smage forskellige bønner, men dette krævede en ekstra betaling. Netop sådanne elementer kunne have gjort oplevelsen mere sanselig, engagerende og levende for besøgende. Til gengæld bød udstillingen på mange spændende visuelle indtryk, som på forskellig vis illustrerede kaffens historie. Dog savnede jeg en klarere struktur og formidling, der kunne binde fortællingen sammen og give en tydelig fornemmelse af kaffebønnens udvikling gennem tiden. Samlet set var Kaffeemuseum Burg et interessant og anderledes besøg, men oplevelsen kunne styrkes markant gennem bedre skiltning, tydeligere formidling og en mere sanselig tilgang, der i højere grad engagerer gæsten i kaffens univers.